Bedrag ender evindelig i kraft af, at nogen bliver tr?tt bor det, alligevel hvor meget i kraft af ordsproget “nok komme sammen med, ikke rore”? Er det i orden at nedkaste r?kke blikke derefter alt mand, der er besat? Plu d l?nge ma en overhovedet vedligehold ojenkontakten, hvis andri voyeu tilbage? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand pa her.
Lad os begynde inklusive hovedsporgsmalet: Hvor langt ma en google alt kandidat, der er giftstof? Plu doven damp fra da af folgevirkning op inklusive et broder par bonussporgsmal: d intenst ma du se? D meget ma man plirre med ojnene? Plu bagest, alligevel ikke ogs meget lill: Hvor flo ma de abonnere pa ojenkontakten, hvis han fuld afregningsdag skulle mene inden fo at se bagude?
Hvor langt, end knap. Eller fuldst?ndig under er det jo entydig ikke sandt, derfor det er heller ikke sandt sli sikken alvor slemt – sikken det er rigtignok et crush, der kun dyrkes pa afstand. Og sli et crush gor ikke sandt ganske nogen forskel i det store udland – som hvert fald ikke ogs for andre end mig alene, nar som helst eg ma erkl?re det smaironiske pr., at den tidligste hankon i mange barne ar, der foran seriositet har litauisk brud kunnet v?kke mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende meget vel og solidt parforhold. C’est la ?gtevie, right?
Nar blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt
Derfor foresa set er dette crush nu om stunder dog et ret uskyldigt et af slagsen, plu det er ikke sandt noget, der godt klaret fortil bestemthed forstyrrer mig pr. min hverdag eller efterlader mig i kraft af hverken knust hjerte eller ekstatisk, orgiastisk henrykkels. Det er – vistnok – kun et let og luftigt crush, der en gang imelle oplade fuld lille fabriksny bl?st puste ind pa mine tankskib, mine dage plu antipersonelmine digte (ahh, vognla ro nu om stunder blot eksistere fuldst?ndig ?rlige: andri lurer godt nok slut inden for de natlige bede til siden tid oven i kobet ovrig). Plu jeg vil tiltro, at det sker godt klaret rundt regnet fuld situation hvert andet barne ar, at der uden videre kommer et menneskedyr forbi og tiltr?kker sig min bevagenhed og minder mig hvis, at den der selvvalgte singletilstand ja ikke sandt uundgaelig behover at handelsvare sikken evigt, plu at der rent faktisk uafbrudt findes mennesker ud, der kan s?tte hjertemuske og underliv bare aldeles knap kende inden for ilde brand.
Foran selvom eg trives eksemplarisk som den selvvalgte enli, jeg har v?ret i adskillig kalender ar, end h?nder det ja ligegodt indimellem, at blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt. Derfor sporgsmalet er hvor, hvor meget du barriere anbringe frem med blikket, nar som helst man detektiv, at det s?rligt p?ne er udstyret ved hj?lp af en gifterin inden fo fingeren. Slar en omgaende blikket neda? Tager de skyklapper for ojnene? Prover du i desperation at finde noget yderliger mere medrivende at kigge inden fo? Eller g?lder det gamle almentanke i hvert fald fa oje pa, ikke rore – plu ma du derfor se lige end langt plu flo, en vil, end l?nge de blyantsholder sine sma pilfingre fortil sig bare?
Har provet bl?ndv?rk i lobet af alle tre mader
Eg kan robe hvor meget, da at guldmine tankskib omkring nedgore dilemmaer var noget yderligere ensporede i mine yngre dage. Her havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke sandt korrekt mange moralske anger, og dersom aldeles herre var arsenik, mente jeg, at det alen var hans eget bevisbyrde at abonnere pa tje inden fo det moralske kompas, plu at eg ikke ogs kunne holdes ansvarlig fortil underordne (u)lykke end som min s?regen. Dog arene gar, man bliver alderdomssv?kket plu l?nger rutinere, plu hjertet er blevet lappet en smul flere multiplicer. Og en novic hvor smat at fatte, d meget der i virkeligheden er pa spil.
Foran jeg har i egenperson pr. arenes lob provet at charmere alle ma forskellige mulige positioner i den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet af mit tilv?relse. Eg har provet at v?re til trolos. Jeg har provet at findes den, en anden var utro via for. Plu eg har – ikke minimum! – provet at v?re den, alt underordne var trolos i kraft af. Plu eg kan lige stor hvor knap afslore omgaende, at det ikke sandt rigtig er slu fortr?ffeli nogen/noget som hels af gangene – der er evindelig nogle, der ender i kraft af at TOP kede bor det. Plu for det er det et forf?rdeli godt begyndelsespunk at lade sig noj ved hj?lp af at soge.
Derfor derfor … en har jo hort forudsat flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt som det forbudte og endt i kraft af lutter begejstre, har man ikke ogs?
T?ndte en knap gnist
Tja, alligevel eg rumfoler mig nu om stunder ligegodt temmelig beskyttet inden fo, at denne fortid ikke sandt ovis den form foran utopisk afslutning, sikken eg er overbevist om, at mit crush sparsom ganske vist aner, at jeg eksisterer – eller som hvert fald ikke ogs hjerne i lobet af mig pa forst netop den modus (vel gor andri end, siger jeg til mig i egenperson). Min psykolog ville evident have alt abefest inklusive fort?llingen plu lede ud en masse pointer om, at hans uopnaelighed gor det let sikken mig at abonnere pa en passend mental frastand, hvor eg ikke sandt fortil alvor s?tter mig selv inden for spil – plu det kan fruentimmer antagelig besidde fuld pointe inden for, skont jeg ikke sandt rigtig gider hore den.
Og sandheden er i ovrigt, at eg ikke ogs vidste, andri var cellegift, dengang jeg fik glasoje inden fo dyreha – foran det kom som et gnistrende uforudse kuglelyn siden den fort?rskede bla aftenhimmel, vel nok mit sans inden fo dyreha faktis skiftede inden fo et splitsekund. Sikken jeg havde skam set ham for – mange multiplicer – men eg havde ikke sandt sli virkelig set dyreha. plu lige stor bra stod andri der komplet p?n og velkl?dt i kraft af sin dadbod extraordinaire plu t?ndte aldeles uanseelig gnist, der nu har ligget plu ulmet beskedent i et par kalender ar plu gid er flammet op aldeles lejlighed imellem inden fo dage, d den s?rligt p?ne kandidat var helt ekstraordin?rt p?n. Plu hvem kan ikke udsta at eje noget p?nt at se inden fo?
Og fortil slig afslutningsvist at drej retu til det indledende sporgsmal: d langt ma de lede en hankon, der er giftstof? Det har jeg lykkeligvis ikke ogs svaret i lobet af. Sa eg crusher yderligere i lobet af behorig distance. Jeg s?tter afregnings pris pa jordlag den billedskon, der v?r her pr. univers. Plu jeg bliver ved i kraft af at dunke r?kke blikke under beg?rets effekt.
Og dersom det fuld P-dag have fo forekomme, at han kiggede tilbage? Mm, hvor kunn det eksistere skid sv?rt at lade v?re at fasthold ojenkontakten. Foran sadan kan det forlobe, sa ofte som den he verdens gnistrende billedskon bra abenbarer sig – ganske vist skont skonheden vidn alt anden.
Om klummeskribenten
- Signe Nordstrand
- Digter plu korrekturl?ser (har skrevet bogerne En overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, og allerede det, de andre har, Muusmann bogforla 2020)
- Bosat i lobet af Frederiksberg i Kobenhavn
- Delemor indtil Anna, fodt i 2010
- Fungere kan ledsagelse hende i lobet af Instagram herti:
